"Når livet kalder på forandring, hjælper jeg dig med at finde dit indre kompas"

Individuel tilgang
Personlige konsultationer
Om mig
Jeg er 48 år, gift med min mand Mads og sammen har vi 2 drenge på 20 og 16 år.
Jeg er i gang med sidste del af min 4-årig psykoterapeutuddanelse ved Vadum Dahl Instituttet ( ID Academy ).
Jeg kommer fra et arbejdsliv i tv-branchen, hvor har jeg har arbejdet som produktionsleder og medvirkende-ansvarlig - et spændende arbejdsliv og efter 25 år er det et privilegie at have haft en karriere som ikke blot handlede om TV, men om mennesker. Det er dog også et arbejdsliv i et højt tempi og efter længere tids stress fik jeg tid til at kigge indad og det blev klart for mig, at under overfladen af mediebranchens travlhed voksede der en dybere længsel i mig. Jeg ønskede at arbejde med mennesker på et langt dybere plan. Det blevbegyndelsen på et liv med større nærvær, dybde og mening.
Min tilgang til terapi er formet af både faglighed og livserfaring. Jeg ved, hvordan livet kan udfordre os - og hvor vigtigt det er at blive mødt af et andet menneske, der tør være til stede med det, der er. Jeg tror på, at forandring begynder i relationen - når vi blivet lyttet til, set og rummet, præcis som vi er.
Jeg arbejder helhedsorienteret og integrativt med krop, sind og følelser - og trækker på forskellige metoder, afhængigt af, hvad du har brug for. Intuition spiller også en vigtig rolle i mit virke som terapeut. Jeg lytter ikke kun med hovedet, men også med hjertet og kroppen. Intuitionen hjælper mig til at mærke det, der ligger under overfladen og møde dig med en åbenhed, som skaber plads til det, du måske endnu ikke har sat ord på.
Spiritualitet er for mig en stille tråd, der væver sig ind i samtalerne, når det giver mening - som en forbindelse til det dybere sted i os selv, det, vi mærker, men ikke altid kan forklare. Det kan vise sig i naturen, i stilheden, i kontakten - eller i det rum vi skaber.
"Vi behøver ikke forstå alting, for at begynde at forandre noget".
Bestil en session
Da jeg er under uddannelse, så tilbyder jeg en reduceret pris for en terapisession.
1 terapisession varer 60 minutter og koster 350 kr.
Jeg modtager løbende supervision
Jeg er underlagt tavshedspligt
Tanja Meyerheim - Psykoterapeut
Adresse: Holbergsgade 24, 1050 København K, Danmark
Email: terapi@tanjameyerheim.dk
Telefon: +45 41656595
